Hvad er et koncertklokkespil?

klik på billedet for stor størrelse

Et  koncertklokkespil består af en række nøje afstemte klokker - som  regel 48  klokker  svarende  til  4 oktaver.  Klokkerne  hænger stille,  i  modsætning til  de klokker,  der ringes med  og anslås af  indvendige knebler. Kneblerne, der er trukket  ud mod klokkens kant er via en mekanik forbundet med klaviaturet - det såkaldte stokklaviatur. Stokkene, der er instrumentets tangenter sidder ordnet i to rækker over hinanden i samme mønster som på et klaver. Stokklaviaturet har pedaler nogenlunde som på et orgel. Stokkene anslås med let knyttet hånd, og takket være en fintfølende mekanisk forbindelse til klokkerne, er det muligt at opnå et dynamisk spil akkurat som på et klaver.

Sådan virker det

Tegningen viser en typisk klokkespilsinstallation. I nederste rum ses klaviaturet, mens klokkerne er ophængt i klokkerummet oven over. Forbindelsen fra tangenterne til klokkernes knebler går via lodrette jerntråde  til en vinkelanordning, der vinkelforskyder trækket. Vinklernes arme er forsynet med en række huller. Alt efter i hvilket af disse huller jerntråden fastgøres,  er muligt at opnå en udveksling, der især gør de store klokker lettere at aktivere. De mindre klokker er forsynet med returfjedre, der sikrer en hurtigrepeterende mekanik.

Tegning: Dr. André Lehr: Campanology textbook

To måder til at forbinde klokkens knebel med tangenten. Dronning Ingrids Klok-kespil anvender konstruktionen til højre. Vinkelanordningen  er hængslet i det sorte punkt.

Tegning fra B. Gammeltoft-Hansen: Klokkespillets historie (Arv og Eje 1983-84)

Hvorfor 48 klokker ?

48 klokker er den internationale standard for koncertklokkespil. 49 klokker giver mulighed for at spille stort set den samlede klokkespilslitteratur.  Der  findes klokkespil med endnu flere klokker. Det største i Europa findes i Halle  i det gamle  Østtyskland. Klokke antallet er her oppe på  76 klokker  svarende til 6 1/4 oktav.