Fra spilledåse til royalt klokkespil

65 års klokkespilshistorie fra Sankt Gertruds kirke, Grenaa

af Per Rasmus Møller

I anledning af at Sankt Gertrud kirkes klokkespil i denne sensommer har gennemgået en længe ventet udvidelse, har klokkenist Per Rasmus Møller gravet i kirkens arkiver og fundet oplysninger om kirkens første klokkespil, som Sparekassen for Grenaa og Omegn skænkede i 1942. Klokkespillet lød ud over byen i 40 år inden teknikken bukkede under. I 1995 blev et helt nyt klokkespil med 21 klokker indviet - et klokkespil der er forberedt for yderligere 27 klokker. Heraf er de 16 nu på plads sammen med et særligt klokkespilsklaviatur.

Der er sikkert mange, der forestiller sig at et klokkespil er noget, der hører hjemme i de store byers kirker. Det er imidlertid slet ikke tilfældet for af de 93 klokkespil, der i skrivende stund findes spredt ud over kongeriget Danmark, befinder størstedelen sig på landet. 51 instrumenter er at finde i Jylland, og mange af dem er ophængt i landsbykirkernes tårne i områder, der ikke er kendetegnet ved stor velstand. Nærmere betegnet er det i det vestlige Jylland - fra Ribe i syd til Thy i nord. De øvrige klokkespil befinder sig fortrinsvis i de større byer. Fælles for størsteparten gælder, at de er skænket af en person fra sognet eller af et firma, hvis ikke midlerne er skaffet til veje ved indsamling, fondsansøgning eller lign. Man kan nemlig normalt ikke anvende ligningsmidler til finansiering af et klokkespil. Drejer det sig derimod om de klokker, der ringer morgen og aften eller i forbindelse med gudstjenester og kirkelige handlinger, stiller sagen sig anderledes. Alle klokkespillene spiller automatisk flere gange om dagen en salme eller en dansk sang, som traditionen foreskriver. Med vor tids computerteknik kan klokkenisten tilmed variere repertoiret, så det hele tiden er afstemt efter såvel den kirkelige, som den verdslige årstid. Af de mange klokkespil – og der er flere på vej, er der en særlig eksklusiv gruppe. Det er de såkaldte koncertklokkespil, der også kan spilles manuelt af en klokkenist. Med den netop afsluttede udvidelse blev Grenaa kirkes klokkespil nummer 23 i denne gruppe. Disse mange klokkespil, der gør Danmark til Skandinaviens rigeste klokkespilsland, er stort set kommet til efter 2. verdenskrig. Af ”Hvem - Hvad - Hvor” fra 1955 fremgår det, at der totalt set var 21 klokkespil i Danmark på det tidspunkt. Klokkespillene har til alle tider været et udtryk for velstand. Det ses også tydeligt af, at der i fattigfirserne og et godt stykke op i halvfemserne kun blev etableret ganske få instrumenter. Det var først hen imod årtusindskiftet, at der igen begyndte at komme fart over feltet.

Grenaa Kirke har på en måde været med i denne eksplosive udvikling. Den fik nemlig i 1942 sit første klokkespil. Det var ikke et traditionelt klokkespil med klokker af bronzemalm, idet lyden kom fra nogle lange afstemte rør af stål. Derfor figurerer det heller ikke i oversigten fra 1954.

Det var Grenaa byråd, der tog initiativet til klok­kespillet dengang. Byrådet anmodede den 8. juli menighedsrådet om tilladelse til at opsætte et klokkespil i Grenaa Kirkes tårn, og dagen efter rejste kirkebestyrelsens formand sammen med provst H. K. Hein til Horsens " - - for at høre og bese et der ophængt tilsvarende Anlæg.” Det kunne herefter meddeles byrådet, at tilladelsen kunne gives. "- paa Betingelse af, at Anlægget anbringes og vedligeholdes uden Udgift for Kirken."           

Baggrunden for byrådets henvendelse til menighedsrådet var, at man havde fået klokkespillet som en gave fra byens sparekasse. Det fremgik af en artikel i Grenaa Folketidende fra den 27. juni 1942. Her stod blandt andet: "Som omtalt andetsteds i Bladet, har Sparekassen for Grenaa og Omegn skænket Grenaa By et Klokkespil, og Over­dragelsen af den smukke Gave skete ved en lille Festlighed i Aftes, hvor Sparekassens Ledelse, Personale samt Borgmester Pallesen var til Stede. Efter at Formanden for Tilsynsraadet havde budt Velkommen, overrakte Direktør Neergaard på Sparekassens Vegne Gavebrevet paa Klokkespillet til Grenaa til Borgmesteren."

Om gaven og anledningen til den stod der i artiklen: "Sparekassedirektør Neergaard udtaler, at Klokkespillet er sikret og klar til Levering naar som helst. Det er et saakaldt Rørklokkespil, idet Tonerne ikke kommer fra egentlige Klokker, men frembringes af nogle lange Rør, men Lydvirkningen er den samme. Klokkespillet vil koste omkring 8.000 kr., og Sparekassen har ønsket paa sin 85-Aarsdag at give Byen denne Gave, ligesom man gerne ønsker Klokkespillet anbragt i Kirketaarnet, der er et af de faa steder, hvorfra Melodierne vil kunne høres over hele Byen. Klokkespillet kan maaske spille tre forskellige Salmemelodier Morgen, Middag og Aften, og det kan sættes i forbindelse med Kirkens Orgel, saa Orgelmusikken kan sendes ud over Byen ved Højtider o.l.".

Den 10. august samme år holdt kirkebestyrelsen møde for at tage stilling til, hvilke melodier man ønskede spillet morgen, middag, og aften. Under forudsætning af, at man kunne få et instrument med 13 toner, vedtog man følgende: Klokken 8 "Lover den Herre", Klokken 12 ”Kirken den er et Gammelt Hus", Klokken 20 "Nu

hviler Mark og Enge". Dette blev også resultatet, og gennem de næste fyrre år tonede de tre salmemelodier ud over byen morgen, middag og aften. Klokkespillet blev indbygget i et lille rum på to gange tre meter i det sydvestre hjørne af tårnets mellemstokværk, det rum, der nu udgør klokkenistens kontor. Vægge, loft og gulv var beklædt med lydisolerende filttæpper, og op mod rummets sydvæg stod det mere end to meter høje stativ med de 13 afstemte rørklokker. Ned foran stativet hang en mikrofon, der opfangede lyden og sendte den via en forstærker ud i fire højttalere. Klokkespillet var også forsynet med et klaviatur på orgelpulpituret, og herfra kunne kirkens organist spille på klokkerne. Det blev især brugt i julemåneden, hvor den nuværende tradition med julemusik fra kirketårnet blev grundlagt.

Vedligeholdelsen af klokkespillet blev gennem de fleste af årene varetaget af radiofirmaet Eskildsen & Sørensen i Lillegade samt installatør Axel Meier, men i begyndelsen af 198Oerne blev de tekniske problemer så omfattende, at det ikke længere var muligt at holde klokkespillet

Automatikken fra det gamle klokkespil fra 1942 var fremstillet af firmaet Hassel & Teudt, København.

De tre tromler, der drejes rundt af motoren til venstre indeholder hver sin melodi, der blev spillet morgen,

middag og aften. (foto: Per Rasmus Møller 1996)

 i gang uden en gennemgribende reparation. Det ville hverken menighedsrådet eller byrådet, der egentlig havde forpligtet sig til at vedligeholde klokkespillet uden udgift for kirken, binde an med, hvorefter der ganske enkelt blev slukket for hovedafbryderen. Klokkespillet er bevaret, og det er tanken at det engang skal vende tilbage til kirketårnet.

Der skulle herefter gå godt en halv snes år inden der igen kom til at lyde klokkespilstoner fra kirketårnet. Det skete efter at det nuværende klokkespil blev installeret i løbet af vinteren 1995. Denne gang var det et rigtigt klokkespil med bronzeklokker. Det var et længe næret ønske, der gik i opfyldelse for menighedsrådet og for formanden Ivar Rasmussen, for hvem klokkespilsprojektet var et hjertebarn. Imponerende var det at være vidne til, hvordan han på sine to benproteser entrede de vanskelige trapper op til klokkerne.

 Menighedsrådet havde i midten af 1980erne modtaget en arv, der var båndlagt til et nyt klokkespil. Beløbet rakte dog ikke til de 1,6 millioner kr., der var prisen for klokker, klokkestol og en forstærkning, der måtte til for at tårnet blev i stand til at bære de godt 9 tons som hele den færdige klokkespilsinstallation vejer. Søndag den 22. august 1993 lagde det norske transportable klokkespil fra Olsen Nauen Klokkestöperi, Tönsberg vejen

forbi Grenaa, hvor klokkenist Ulla Laage fra Vor Frelsers Kirke i København gav koncert på spillets 52 klokker. Det gav en stor fremmødt skare en forsmag på, hvad man i fremtiden kunne vente sig fra kirketårnet.

Den 24. august 1993 kunne Dagbladet Djursland imidlertid sætte denne overskrift for forsiden af 2. sektion: Menighedsrådet har en million til klokkeklang. Menighedsrådet for Grenaa kirke har gennem de sidste cirka ti år lagt penge til side til indkøb af et klokkespil.

 I begyndelsen af 1994 vil der blive truffet beslutning om indkøb af et klokkespil, formentlig med 23-24 klokker i første omgang. Vi har haft besøg af Nationalmuseets eksperter, Det Kongelige Bygningsinspektorat og klokkespilskonsulenten, og de har godkendt, at menighedsrådet kan arbejde videre med sagen, siger menighedsrådsformand Ivar Rasmussen. Mindst 23 klokker er nødvendige for at vi kan spille de mest gængse melodier, og det er hvad menighedsrådet satser på i første omgang. Men fra eksperternes side er der stillet krav om, at klokkespillet skal forberedes til 48 klokker.

I slutningen af april 1995 skrev Dagbladet Djursland om begivenheden: ”Nyt klokkespil på plads i kirken. Én efter én blev de 21 skinnende klokker til Grenaa kirkes nye klokkespil i går løftet på plads. Nu forestår selve monteringen i det nyistandsatte tårn, og arbejdet ventes færdigt så betids, at hele herligheden kan indvies ved en festgudstjeneste 13. maj. De 21 nye klokker er støbt i Frankrig og installeres af Vejle-firmaet Thubalka i den nye klokkestol, som også er på plads i det nyrestaurerede tårn. Bjælkerne i tårnet er udbedret med nye bjælkeender ligesom der er foretaget andre reparationer. Udover det nye klokkespil vil tårnuret også få ny mekanik. Det drives nu af et radiostyret ur, og fremover vil man i modsætning til tidligere kunne regne med kirkeurets præcision. Det gamle mekaniske værk var slidt og udtjent”

21 nye skinnende klokker hejses på plads i april 1995 foto: Per Rasmus Møller 1995

Til stede ved den efterfølgende festgudstjeneste var blandt andet biskop Kjeld Holm, Århus, Provst Anders Holt og en talrig menighed.  Foran våbenhuset var der opstillet en talerstol, hvorfra menighedsrådsformand Ivar Rasmussen foretog indvielsen og holdt festtalen. Heri udtrykte han bl.a. håb om, at fremtiden vil åbne mulighed for, at få fuldført det til sin tid prægtige koncertklokkespil med 48 klokker. Efterfølgende sang alle de tilstedeværende anført af kirkens kor og til akkompagnement af de nye klokker Grenaa Kirkes klokkesalme: "Lyt til Skt. Gertruds kirke" - forfattet til lejligheden af en af vor tids salmedigtere, tidligere sognepræst ved Øster Alling, Vester Alling og Hørning

kirker, Jørgen Michaelsen. I de år havde menighedsrådet sat Sankt Gertrud på porten, så salmen blev i sidste øjeblik omdøbt til det mere anonyme ”Lyt til din sognekirke”

Den største af de 21 bronze­klokker vejer 665 kilo og den mindste 42 kilo. De bærer Grenaas middelalderlige bysegl samt navnene på nogle af bidragyderne. Klokkespillet kom til at lyde fem gange dagligt kl. 8-12-15-18-20 samt forud for hver hele time, hvor det spiller "Klokkesangen", der er komponeret af Grenaa Kirkes tidlige­re organist, Clara Gabel. Nu lyder der desuden et af vægterversene hver aften kl. 22 til minde om dengang, da vægterne om natten travede rundt i gaderne og sørgede for ro og orden. Det automatiske spil styres dengang som nu af den mest moderne computerteknik.

Indvielsen blev foretaget af menighedsrådsformand Ivar Rasmussen bistået af biskop Kjeld Holm, provst Anders Holt og en

talstærk menighed. Foto: Frank Pedersen 1995

Efterhånden som det nye klokkespil blev en naturlig del af købstadens lydbillede, kom det til at stå klart, at de nye klokker i kraft af en gunstig akustik i kirketårnet hjulpet godt på vej af de omkransende bygninger på Torvet har særlig gode betingelser for at klinge ideelt – hverken for kraftigt eller for svagt.

Da Kirkeministeriets daværende klokkekonsulent Bendt Gammeltoft-Hansen fra Svendborg den 7. april afprøvede og synede kirkens nye klokkespil, roste han leverandøren, Klokkefirmaet Thubalka A/S, Vejle for fornemt udført arbejde. Han ønskede byen tillykke instrumentet og opfordrede til en gang ad åre at få klokkespillet fuldt udbygget til 48 klokker og stokklaver, så det bliver et koncertinstrument. I den forbindelse sagde han: ”Byens topografi og nærmiljøets fornemme akustik vil placere

En optimistisk klokkespilskomité fotograferet af Dagbladet Djursland den 7. februar 1998. Fra venstre ses politiassistent Ove Bjerregaard, klokkenist Per Rasmus Møller og formand for menighedsrådet Nanny Kristensen. Komiteens fjerde medlem Laila Jessen var ikke til stede ved fotograferingen. (foto: Flemming Højer)

Grenaas klokkespil blandt de mere celebre i Nordeuropa!” Han forudså også, at det færdige instrument kunne få pædagogisk betydning i forbindelse med skole- og

seminarvirksomhed ”fordi det i Grenaa vil være muligt at undervise og øve for lukkede luger, uden at de nærboende generes. Sådanne vilkår vil man være misundelig over næsten alle steder, hvor klokkespillets kunst udøves”. 

Flere og flere fik efterhånden øjnene op for det store potentiale, der ligger gemt i et så ideelt anlagt klokkespil. Et potentiale, der kunne komme til at sætte Grenaa på det musikalske Danmarkskort og endog gøre byen kendt uden for landets grænser. ”Grenaa kan blive klokkernes by” var en af de overskrifter, der kunne ses i aviserne og som af nogle blev tolket som en mindre flatterende betegnelse. Det gav blod på tanden i retning af at få fuldført klokkespillet i sin endelige skikkelse.

Gang på gang har det vist sig, at anskaffelsen af en så stor ting som et klokkespil sker på en af følgende to måder: Enten som ved et knips med fingrene, hvor en person eller virksomhed fra byen skænker hele instrumentet eller også på den tunge og brydsomme vej i form af en indsamling. I Grenaa blev det den sidstnævnte måde og hele tiden har det været op ad bakke og med mange brudte forhåbninger i kølvandet. Allerede i 1997 blev der taget de første skridt til at starte en indsamling. Optimismen var stor i den nydannede klokkespilskomité, der bestod af Laila Jessen og Nanny Kristensen fra menighedsrådet foruden politiassistent Ove Bjerregaard og klokkenist Per Rasmus Møller. Målet var, at det fuldt udbyggede klokkespil skulle stå færdigt, så det kunne være med til at fejre det kommende årtusindskifte. Mere end et hundrede fonde blev ansøgt. I løbet af det næste års tid kom det til at stå klart, at målet kun ville kunne nås ved et mirakel. Dagbladet Djursland skrev den 18. marts 1999 ”Klokkespillet i Grenaa kirke kan blive i verdensklasse, hvis det udbygges for 640.000 kroner, men en indsamling har indtil nu været en fiasko. Nu håber menighedsrådsformand Nanny Kristensen og klokkenist Per Møller, at der kan blæses nyt liv i sagen”.

Den 1. maj 1998 var klokkespillet på forsiden af mange af landets aviser. Også Østjyllands Radio var med. Kristeligt Dagblad skrev: Når kirkeklokkerne i dag den 1. maj kl. 12 lyder ud over Grenaa by, er der muligvis en borger eller to, der vil standse op og lytte en ekstra gang. I dag på arbejdernes internationale kampdag vil der nemlig lyde arbejdersange fra kirketårnet. Initiativet er taget af to medlemmer af menighedsrådet, Georg Hansen og Henning Sørensen, der begge tilhører den såkaldt Kirkelige Venstrefløjsliste. Henning Sørensen mener i øvrigt, at der er tale om en kirkehistorisk begivenhed i Grenaa i dag. Efter min bedste overbevisning er det første gang at ”Danmark for folket” bliver spillet på et kirkeligt klokkespil. Arrangementet var godkendt af menighedsrådet, der i øvrigt holdt lav profil. ”Jeg har aftalt med klokkenisten, at sangene ikke bliver alt for røde” siger Nanny Kristensen, formand for menighedsrådet. Arrangementet fik et lille efterspil, idet en Grenaaborger havde indgivet klage til Provsten. Menighedsrådet besluttede dog ikke at gøre nogen sag ud af det, og de følgende år blev lød Danmark for folket, Når jeg ser et rødt flag smælde og Nu dages det brødre ud over Torvet som indledning til festlighederne på Torvet. Nu er det slut med arbejdersangene efter at 1. maj arrangementet er flyttet til anlægget ved Kulturhuset.

 Et nyt fremstød for klokkespilssagen blev gjort i 2001 denne gang med erhvervschef Willy Andersen og turistchef Per Rasmussen i spidsen. ”Så skal klokkespillet gøres færdigt” stod der i Århus Stiftstidende den 9. april 2001. ”Djurslands Erhvervsråd og Turistkontoret i Grenaa går nu for alvor ind i arbejdet for at skabe et fuldstændigt klokkespil i Grenaa kirke. Ideen er, at hente hjælp hos virksomheder, og bidragyderne kan få navnetrækkene på de nye klokker. Ifølge turistchef Per Rasmussen kan klokkespillet give områdets turisme et løft. Alene tanken om et stort klokkespil lyder som sød musik i mine ører. Det er et specielt område, som vil synliggøre Grenaa på en helt ny måde, understreger han. Som direktør for Djurslands Erhvervsråd vil Villy Andersen hjælpe med at sætte skub i planerne. Og han har et helt specielt lokkemiddel i inderlommen. Klokkenist Per Møller og jeg har nøje udvalgt tyve emner som i den kommende tid vil blive kontaktet vedrørende et bidrag til klokkespillet. Ved donationer mellem 1.000 og 15.000 kroner kan giverens navn komme på en tavle i kirkens våbenhus, mens donationer over 15.000 kroner giver mulighed for at få sit navnetræk på en af klokkerne, siger Villy Andersen.”

Budgettet for det færdige klokkespil nærmede sig i løbet af 2005 en lille million kroner. Det blev derfor besluttet at opdele færdiggørelsen i flere mindre etaper.

Indeståendet på klokkespilskontoen i Djurslands Bank voksede yderligere efter at Grenaa Landbohusholdnings-forening i forbindelse med foreningens ophør donerede sin efterladte formue – i alt 36.000 kr. - til klokkespillet. Som det stod at læse i Aarhus Stiftstidende den 25. oktober 2006 var klokkespilsprojektet rykket ind i en afgørende fase: Det er sidste udkald, hvis planerne om et klokkespil i verdensklasse skal realiseres i Grenaa kirke. Vi mangler 214.000 for at kunne gennemføre første etape af en planlagt udvidelse. Skaffer vi ikke dem mister vi til gengæld 120.000 kr. som er skænket til formålet af forskellige fonde, fortæller Robert Kristensen, der er medlem af Grenaa menighedsråd. Han sidder i et nyetableret udvalg, som vil søge at skaffe de resterende midler. Første etape af udvidelsen omfatter fire klokker og et klaviatur, der gør det muligt at betjene klokkespillet med håndkraft.

Den sidste formand for Grenaa Landbohusholdningsforening Grethe Mikkelsen overrækker her foreningens efterladte formue i alt 36,000 kr. Menighedsrådet har kvitteret ved at sætte foreningens navn på en af de nye klokker til at minde eftertiden om foreningens eksistens. (Foto: Flemming Højer)

Det vil koste 465.000 kr. plus moms. Vi har indsamlet 368.000 kr. og mangler 214.000, som vi håber at kunne låne i Stiftsmidlerne. Vi mener, at vi kan afdrage lånet over fem år ved at arrangere koncerter i Grenaa kirke, men vores provst er desværre ikke særlig positiv stemt over for et lån. Det synes jeg er ærgerligt, for hvis vi ikke kommer i gang med udvidelsen i år, er klokkespillet en død sild.”

Da det i julemåneden 2006 så allermørkest ud kunne Aarhus Stiftstidende den 24. december 2006 bringe følgende: Julegave til klokkenisten. Med et lån fra provstiudvalgt [Stiftsmidlerne (forf.)] kan Grenaa Kirkes klokkespil nu bringes i særklasse. Lånet i Stiftsmidlerne skal afdrages over otte år, fortæller kirkeværge Robert Kristensen, så vi har fået det nøjagtigt, som vi havde ønsket os, og vi vil finansiere afdragene blandt andet ved at holde koncerter i kirken, hvor der skal betales entré.

Det nyetablerede klokkespilsudvalg bestående af Bodil M. Pedersen, Birthe Jensen, Robert Kristensen og Per Rasmus Møller har allerede afholdt en række støttekoncerter med sangeren Kurt Ravn, trompetist Per Nielsen, organist Lars Nørremark og kantor Heidi Kudahl foruden det landkendte musikalske makkerpar Tove Hyldgaard og Tonny Landy. Bortset fra den første endte med koncerterne et pænt overskud.

I vinteren 2007 meldte der sig to private donatorer til hver sin klokke, så antallet af nye klokker kom op på 6. Med 27 klokker kan klokkenisten spille alle salmer og sange. Dog ikke særlig varieret, mens egentlige musikstykker og kompositioner for klokkespil er udelukket.

Der åbnede sig derfor helt nye muligheder, da jeg i forbindelse med en rejse til Holland i foråret 2007 blev opmærksom på et nyere klaviatur, der var blevet til overs i forbindelse med at en kirke i byen Beeverwijk skulle have udvidet sit klokkespil. Klaviaturet passer perfekt til forholdene i Grenaa.

Et nyt stokklaviatur repræsenterer en værdi af omkring 200.000 inkl. moms. Det indebar, at der i stedet for 6 klokker nu kunne afgives bestilling på 14 nye klokker, så klokkeantallet kommer op på 35 klokker, svarende til 3 oktaver. De 35 klokker indebærer, at der nu kan spilles et langt større repertoire end tidligere. De manglende 13 småklokker skal dog til før klokkenisten kan spille alle mulige kompositioner og klokkespillet får den endelige stjernestatus. Det er en århundredgammel tradition, at en donator får indstøbt sit navn i en af de nye klokker. Sådan er det også sket nu. Det er tankevækkende, at vore efterkommere om flere hundrede år kan gå op i tårnet og læse navnene på vor tids firmaer og personer, der har bidraget med enten en hel klokke eller større beløb til klokkespillet.

        Inden året 2007 løb ud, kunne Grenåbladet bringe følgende: Kort før jul modtog Grenaa Menighedsråd svar på en ansøgning om at opkalde det udvidede klokkespil »Dronning Ingrids Klokkespil«. Det blev et ja, og godkendelsen kom fra højeste instans - Hendes Majestæt Dronning Margrethe selv. Menighedsrådet ansøgte helt tilbage i 2001 om en forhåndsgodkendelse til at navngive klokkespillet, når det engang i fremtiden kom til stod færdigt. En sådan kunne ikke gives, men i svaret fremgik det, at menighedsrådet var velkomment til »at rette fornyet henvendelse, når økonomien er sikret og det ellers kan ses, at projektet kan realiseres«. Det er den nu til en udvidelse til i alt 35 klokker, som klokkenisten kan spille manuelt fra et særligt klaviatur - det såkaldte stokklaviatur, hvorfra der er direkte mekanisk forbindelse til klokkerne. Der mangler endnu 13 små klokker i tårnet inden der kan meldes fuldt hus. De koster 20.000 kr. stykket og vil kunne anskaffes efterhånden som økonomien er til stede. Klokkerne skal doneres, da menighedsrådet mulighed som financier er udtømte. Til gengæld kan donator få indstøbt sit navn i klokken, hvor det vil kunne læses de kommende århundreder af enhver, der tager turen op i kirketårnet. – Indvielsen forventes at kunne finde sted med royal deltagelse til foråret, og udnævnelsen vil indebære, at klokkespillet vil få en betydelig status til glæde for kirken, byen og hele omegnen, udtaler klokkenist Per Rasmus Møller.

Da nyheden om tilladelsen var nået ud til offentligheden, var Grenaas forfatter og flittige debattør Henning Sørensen på pletten med et modforslag, der ugen efter kunne læses i Grenaabladet og som fortjener at komme med i denne sammenhæng:

Grenaa Landbohusholdningsforenings klokke fotograferet på støberiet i Frankrig.

Foruden den nedlagte forenings navn står der ”STØBT TIL GRENÅ KIRKE ÅR

2007 AF PACCARD I FRANKRIG”

Der gik et stik af sorg og smerte gennem mit republikanske hjerte, da jeg i avisen så, at der er planer om at bringe folkekirken ned på de kulørte ugeblades niveau ved at opkalde Grenaa Kirkes klokkespil efter Dronning Ingrid. Velvidende, at der nok kun er små chancer for, at en ældre herre kan skaffe sig lydhørhed i denne sag, vil jeg foreslå, at klokkespillet i stedet opkaldes efter en person, der har udrettet et livslangt virke for vort folk og dets kirke - Bodil Koch (1903-1972). Hun var teolog af fag, og var hele livet dybt engageret i kirkens virke for vort folk. Dette gælder ganske særligt i de år i 50’erne og 60’erne, hvor hun var kirkeminister i socialdemokratiske regeringer. Bodil Koch havde tilmed en vis tilknytning til egnen, da familien havde sommerhus på Mols, og de anvendte i den forbindelse ofte færgeruten Grenaa-Hundsted. Hendes mand, kirkehistorikeren og professoren Hal Koch (1904-1963), døde således på Grenaa-Hundested-færgen »Marsk Stig«.

Endelig kom dagen, den 20. marts 2008, hvor de 14 nye klokker kunne hejses på plads i tårnet. Herom skrev Djurslandsposten: ”Det er en dag, jeg har ventet på i mange år,” sagde en meget glad klokkenist Per Rasmus Møller, da de første nye klokker til Grenaa Kirke forleden blev hejset på plads. 14 klokker supplerer nu de 21 klokker, der har fungeret i nogle år. De nye klokker skal nu monteres m.v., ligesom der skal sættes et klaviatur op, så klokkenisten fremover vil kunne spille direkte på de 35 klokker.
De 14 nye klokker hører til de mindre, og er støbt hos klokkestøberfirmaet Paccard i Frankrig. De indvendige knebler kommer fra Holland, og det hele er projekteret af klokkefirmaet Thubalka i Vejle. Det var også medarbejdere derfra, som torsdag fik klokkerne hejset på plads.
De 14 nye klokker koster lige ved en halv million kroner. Over halvdelen er samlet sammen hos lokale, hos fonde m.v. Derudover har menighedsrådet lånt 220.000 kroner i Stiftet. De penge skal afdrages over otte år, og vi må ikke bruge penge fra kirkeskatten til det. De skal komme ind på anden måde, så jeg må ud at gå tiggergang,« som formanden for menighedsrådet Robert Kristensen udtrykker det.

Det renoverede klokkespilsklaviatur på plads på etagen ud for urskiverne klar til at blive tilsluttet klokkerne i klokkerummet ovenover. Foto: Per Rasmus Møller 2008

De resterende 13 klokker - for at nå de 48 - vil koste ca. 20.000 kroner stykket. Men de nuværende 35 er fint til et klokkespil. Et stort ønske er yderligere to store klokker med en samlet vægt på 1½ ton. De vil koste omkring 400.000 kroner - altså det samme som 20 af de små klokker. Tanken med de store klokker er, at få Dronning Ingrids monogram samt et såkaldt klokkevers indgraveret. Menighedsrådet har søgt en af landets meget store fonde men har fået afslag.

Inden de 14 nye klokker for alvor kan tages i brug, skal der også installeres et klaviatur. Klokkenist Per Rasmus Møller er også klokkekonsulent for Kirkeministeriet, og på en tur for ministeriet til Holland fandt han et ca. 20 år gammelt klaviatur. Endda meget billigt. Reelt skulle der kun betales

for transporten til Danmark.Klaviaturet står for øjeblikket hos Per Rasmus Møller i Ryomgaard, hvor han er ved at restaurere det. Når det er helt klart, bliver det pillet fra hinanden igen og båret op i klokketårnet på Sct. Gertruds Kirke og monteret lige under klokkerne. Og så kan Per Rasmus Møller spille direkte på alle klokkerne. Et nyt klaviatur vil koste ca. 200.000 kroner, så selvom det skønnes at ville tage mere end en arbejdsuge at gøre det i stand, kan der holdes en god timeløn.

       I juni måned modtog menighedsrådet en donation fra Børge Nielsen & Max Wonsylds Fond på godt 40.000 øremærket til to nye klokker. Herved er det totale klokkeantal nået op på 37 klokker svarende til godt og vel tre oktaver.

Med de 37 klokker er der sat et foreløbigt punktum for 12 års intensivt arbejde. Selvom der nu er god grund til at hvile på laurbærene og nyde frygten af mange års arbejde, betragter klokkespilsudvalget ikke opgaven som løst, før lånet i Stiftsmidlerne er tilbagebetalt og der kan meldes ”fuldt hus” i kirketårnet. Hvornår det sker, kan kun fremtiden vise, men set i lyset af, at de 11 manglende klokker er små og vejer 10 – 20 kg stykket kommer det formentlig til at ske i vor tid.

Daværende menighedsrådsformand Ivar Rasmussen, der i en lang årrække kæmpede sin brave kamp om et klokkespil i Grenaa kirkes tårn, sagde ved indvielsen i 1995: ”Klokkespillet er vor tids gave til købstaden Grenaa – nu er det op til vore efterkommere at fuldende det til sin tid prægtige koncertklokkespil med 48 klokker”. Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at de bestræbelser vi gennem de sidste 12 år har haft i den retning, helt er i hans ånd.

Denne artikel blev første gang bragt i bogen "Grenaa og Omegn før og nu" 2008 

Kilder:

Grenaa kirkes arkiv

Grenaa Folketidende

Dagbladet Djursland

Aarhus Stiftstidende

Kristeligt Dagblad

Billedet af den første klokkespilskomité blev bragt i Stiften 7. febr. 1998

Billedet af Grethe Mikkelsen og Per Rasmus Møller blev bragt i Stiften den 30. maj 2007

retur til start